Fredag d. 14.3.14
I dag skulle vi have startet vores tur øst på. Aftenen før var batteri lampen i bilen begyndt at lyse og dette tegner jo ikke godt. Den stoppede dog med at lyse. Alligevel ville vi lige have det tjekket ved en mekaniker, inden vi begyndte vores tur ud i outbacken igen.
Det er bare ikke helt nemt at finde en mekaniker, der har tid til at se på ens bil med det samme. Vi fandt dog en mekaniker der med sikkerhed kunne sige, at det var generatoren der var ved at stå af. Efter en del telefonopkald til en masse mekaniker, fandt vi endelig én der havde tid til at se på bilen. Vi fik afleveret bilen og de sagde der ville gå et par timer og så ville de ringe til os. På dette tidspunkt var kl. 9.
Vi fandt biblioteket i Darwin og slog os ned. Da klokken blev 12 og vi stadig ikke havde hørt noget fra mekanikeren, ringede vi til dem. De var gået til frokostpause, men de var begyndt at kigge på bilen. Efter middag ville vi høre fra dem. Da klokken så blev 15.30, begyndte jeg at blive lidt utålmodig og vi ringede igen til dem. Nu var bilen endelig blevet færdig. Udenfor stod det ned i stænger, men hen efter bilen skulle vi. Da vi kom frem, var vi gennemblødte.
Mekanikeren havde ikke skiftet generatoren, men i stedet renset nogle kabler der førte fra generatoren til batteriet, da han ikke mente der var noget galt med generatoren. Det var helt fint for os, for så blev det heller ikke så dyrt.
Klokken var nu blevet så mange, at vi ikke kunne nå at køre til Tennant Creek. I stedet for ringede vi til campingpladsen og fik vores værelse for én nat mere.
Lørdag d. 15.3.14
Vi stod tidlig op, så vi kunne komme afsted til Tennant Creek. Da vi havde kørt 20 km, begyndte batterilampen at lyse igen!! Det var lørdag så der var ingen mekaniker der havde åbent. Vi kørte tilbage mod Darwin, for at være i nærheden af flest værksteder. Vi holdte ind til siden og slukkede bilen, i håb om at dette kunne hjælpe (i bagklogskabens lys, kan vi godt se at dette var det dummeste vi kunne gøre). Dette hjalp bestemt ikke, for vi kunne ikke starte bilen igen - batteriet var helt død. Heldigvis har vi vejhjælp på bilen og efter ½ time, kom der en mekaniker og kiggede på bilen. Han kunne så fortælle at generatoren var stået af. Han havde et værksted inde i Palmerston (en by 10 km fra hvor vi holdte), så han kunne ringe efter én der ville køre bilen derhen og så ville han lave bil på mandag. Dette sagde vi ja til og efter 1 time kom fejebladet. Vi var så heldig at vi også fik et lift med ind til Palmerston. Mekanikeren viste os vej hen til en campingplads.
Da vi havde gået i 20 min og stadig ikke fundet en campingplads, gik vi ind på en tankstation. Vi spurgte en ældre dame om hun kendte noget til en campingplads. Det gjorde hun, men den lå 3- 5 km uden for byen. Hendes og hendes mand var så søde at give os et lift ind til Palmerston shoppingcenter, hvor der gik busser indefra. Der var et hotel inde i byen, som vi også kunne vælge at sove på. Dette var nok lidt nemmere, da vi så havde butikker lige omkring os. Ude ved campingpladsen var der ingen butikker og der var ingen busstoppested derude, så vi kunne ikke være sikker på at buschaufføren ville sætte os af ved campingpladsen.
Derfor blev vores valg at vi ville sove på hotellet. Hotellet havde kun ét værelse ledig, som var en hel lejlighed. Denne kostede 2500 kr. for to nætter. Det var godt nok dyrt, men vi havde ikke rigtig noget valg, så vi tog det.
Men hold da op hvor var det en lækker lejlighed. Der var både opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og en dejlig stor blød seng :) Rigtig lækkert.
Lige ved siden af hotellet er der et kæmpe shoppingcenter, så vi fik købt lidt tøj til mig, men det blev mest tøj til Thomas :) Vi fik også slappet af og stenet foran fjernsynet (dette har vi ikke gjort i lang tid).
Søndag d. 16.3.14
Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle få tiden til at gå med, men dagen før havde jeg set en brochure for faldskærmsudspring. Vi ringede til dem og de havde en ledig tid til at springe dagen efter kl. 9 (altså søndag).
Vi havde bestilt en taxi ud til lufthavnen, hvor vi skulle mødes. Puha, jeg begyndte godt nok at blive nervøs på vej derud. Vi fik sele på og de fortalte os at vi skulle bøje os som en banan, når vi skulle springe. Jeg var overraskende ikke særlig nervøs mere. Vi kom op i flyet som var en meget lille flyver (Cessna 172), hvor vi skulle sidde på gulvet imellem instruktørenes ben. De begyndte at spænde os fast til dem og de åbnede flyet. Det var Thomas som skulle springe først. Puha, jeg bedte lige til gud en ekstra gang. Det var rigtig ubehagelig at se Thomas falde ud af flyveren. Men så var det min tur. Vi rykkede frem mod udgangen og det var her jeg gik i panik. Jeg havde glemt alt om, hvad det var jeg skulle gøre og jeg strittede rigtig meget imod, men ud det fik han mig. Hold da op hvor er det en ubeskrivelig følelse at være i frit fald. Da vi hoppede var vi i en sky og med et kunne man se hele jorden under sig. Rigtig flot syn. Så trak han faldskærmen ud. Jeg kunne bedre lide det frie fald, hvor det hele går så hurtigt. Da faldskærmen var ude, gik det virkelig op for mig at man bare hang i en sele og der var langt ned. Dette var lidt ubehagelig, men på samme tid, helt fantastisk. Jeg fik lov til at styre faldskærmen. Dette var jeg ikke så god til, da jeg bedst kunne lide at klamre mig til min sele.
Vi landede på en strand. Landingen gik rigtig godt og var slet ikke så slem som jeg havde regnet med. Da vi skulle gå hen til bilen kunne jeg næsten ikke gå, da mine ben rystede helt vildt. Tror det var adrenalinen.
Dette var virkelig noget af det vildeste og sjoveste jeg har gjort!!
Da vi kom hjem tog vi en dukkert i hotellets pool. Dette var rigtig dejligt. Resten af dagen slappede vi af og hyggede.
Mandag d. 17.3.14
Nu sidder vi så på biblioteket i Palmerston og venter på at mekanikeren ringer og siger at bilen er færdig. Forhåbentlig bliver den færdig i eftermiddag. Vi har reserveret overnatning på den campingplads, hvor vi har boet på før her i Darwin. Så håber vi, at bilen er færdig, så vi kan komme derhen :)
I morgen prøver vi så igen at drage østpå.
Ha' det godt
Helle
![]() |
| Black Betty på fejebladet |
| Så er vi klar |


Ingen kommentarer:
Send en kommentar