torsdag den 24. april 2014

Hjemrejse

Onsdag d. 23.04.2014
I dag tog vi ind til byen for en sidste gang. Vi tog ind på Paddys Market, hvor man kunne købe alverdens ragelse. Ved en massagebiks blev Helle nærmest slæbt ind i butikken af en meget aggressiv massør. Vi skulle ikke nyde noget.
Helle havde hørt, at man skulle prøve frossen yoghurt. Derfor indledte vi jagten efter sådan en butik. I butikken skulle man selv vælge yoghurt og topping. Det smagte egentlig ret godt. Herefter tog vi hjem og nød solen på Wyatts terrasse.

Torsdag d. 24.04.2014
Nu kom dagen, hvor vi vender snuden hjemad. Ved check-in skranken var der en mand med lidt humor. Da han så billedet i mit pas ville han kun lave boardingkort til Helle. Jeg ser nu heller ikke særlig glad ud på det billede. Dog efter noget mere drilleri fik jeg også et kort.
Ved sikkerhedstjekket blev vi begge tilfældigt udvalgt til at komme en tur i en body scanner. Nu ved sikkerhedspersonalet sikkert hvad vi har fået til morgenmad.
Nu gælder den lange rejse hjem, så om 27 timer ses vi DK.

Thomas

tirsdag den 22. april 2014

Den store dag + det løse

Lørdag d. 19. april. 
Så kom den store dag hvor Thomas havde fødselsdag. Jeg fik vækket ham i teltet med min flotte morgensang og der blev pakket gave op :) 
Derefter gik vi ellers igang med at pakke vores hjem ned, for nu skulle vi ikke sove i telt mere. Yay :)  Helt utrolig nok kunne vi have alle vores ting i vores store rygsække. Jeg tror dog heller aldrig at der har været så meget i dem før :) Og de er også en del tungere end da vi kom her ned.  Vi fik bevæget os op til en genbrugsbutik, som havde lovet at tag imod vores 2 små telte. Turen der op var egentlig ikke så lang, men med 2 tunge tasker på ryggen, bliver den lige pludselig rigtig lang!!  Genbrugsbutikken havde dog skiftet mening og ville ikke have vores telte. De kunne ikke rigtig hjælpe os og de ville ikke smide dem ud i deres container!! Så vi gik videre og det første træ vi kom forbi blev den heldige ejer af 2 telte. Så må vi se hvor lang tid de står der :)  Vi fandt frem til det næste sted vi skulle sove - nemlig et student hostel i en forstad til Sydney. Vi havde bestilt 2 senge på et 4 mands rum. De troede dog vi var 2 mænd, da det stod i deres papir og derfor havde de sat os på et værelse med 2 andre mænd. Da det er imod deres regler at en pige skal sove sammen med 3 mænd, så ville de finde noget andet til os. Istedet for fandt de et 2 personers værelse til os - til samme pris :). Dette gjorde bestemt ikke noget for os :)
Jeg kom i tanke om at når man har fødselsdag i DK så kan man få en masse gratis ting, så jeg gik i gang med at finde steder i Sydney som tilbød gratis ting på sin fødselsdag. Jeg fik også sat receptionisten igang med at finde ting og hun fandt en hel liste over mad og drikke der var gratis på sin fødselsdag eller ugen efter sin fødselsdag. 
Vi kunne desværre ikke nå at få indløs nogle af de gratis ting, da vi skulle på et Sunset Dinner Cruise. Vi kom til at sidde næsten helt ud til vinduet, hvor vi kunne se Operahuset og Harbour Bridge i solnedgang. Dette var rigtig flot. 
Vi fik en 3 retters menu med fri drikkevare til. Dette var rigtig lækkert. 
Dagen før havde jeg ringet til selskabet og fortalt at Thomas havde fødselsdag, så da desserten kom, var der stjernekaster i Thomas' dessert :) 


Søndag d. 20. april 
Dagen før havde vi fundet en hel masse gratis mad man kunne få på sin fødselsdag. En af disse ting var gratis churros for 2. Dette er noget friturestegt brød som man dypper i chokoladesovs. 
Man kunne få dem nede i centrum. De smagte mega lækkert :) 
Herefter gik vi en tur. På et tidspunkt kommer vi til et sted hvor der var en masse mennesker samlet om en scene. Det viste sig at der skulle til at starte et gratis cirkus. Det var vildt fedt hvad de mennesker kunne lave af akrobatik :)    


Mandag d. 21. april
I dag tjekkede vi ud fra vores hostel for at tage over til Wyatt (ham vi boede hos da vi først kom til Sydney). Her skal vi bo de sidste 4 dage. 
Det var rigtig hyggeligt at se ham igen. Vi fik fortalt en helt masse, om hvad vi havde oplevet. Dejligt at være et sted hvor man kender det hele, lidt ligesom at være hjemme :) 
Vi fandt en park tæt på Wyatt's hus hvor vi tog hen og slappede af med en god bog. Jeg var så heldig at finde en dansk krimi iblandt de få bøger der er blevet efterladt af de andre der har boet hos Wyatt :) 


Tirsdag d. 22. april 
I dag tog vi ind til byen, hvor vi så en katolsk kirke. Det er den største på den sydlige halvkugle!! Det var en rigtig flot kirke. 
Herefter tog vi på Museum of Contemporary art. Der var godt nok noget mystisk kunst og det blev hurtigt ret kedeligt, så vi tog hjem for at nyde solen istedet for. 
I går snakkede vi med Wyatt om, at vi ville lave noget dansk mad til ham. Dette endte ud med at vi ville lave frikadeller, Wyatt ville lave nogle grøntsager til og Stefanie (en tysk pige som også bor her) ville lave dessert. 
Så her til aften har vi rigtig hygget os med lækker mad. Stefanie lavede noget mega lækkert dessert, som jeg helt klart skal lave når jeg kommer hjem :) 
De kunne begge rigtig godt lide frikadellerne og Wyatt ville endda gerne have opskriften på det :) 
Så mors berømte frikadeller er nu blevet internationale :) 

I morgen skal vi på et marked, som Stefanie fortalte os om. Ellers skal vi have pakket ned igen igen og gøre os klar til at komme hjem. 

Helle 

En glad fødselar 
Lækkert dessert med stjernekaster :)
Operahuset med lys
Harbour Bridge med lys
En af de fantastiske akrobater
En mere :)
Den katolske kirke
Noget moderne kunst
Laver mad til en hyggelig aften
International hygge :)

fredag den 18. april 2014

Turister i Sydney version 2.0

Mandag d. 14. april
I dag tog vi ind til Sydney hvor vi så The Australian Museum. Dette er et kæmpe museum med Aboriginal-, knogle-, mineral- og dinosaurus udstilling. I knogle udstillingen kunne man se en masse forskellige dyre skeletter og endda et par menneske skeletter.
Da det er skolernes påskeferie, var der rigtig mange børn der inde og der var mange forskellige aktiviteter igang.

Tirsdag d. 15. april
I dag tog vi igen ind til Sydney, hvor vi tog færgen over til Taronga Zoo. Dette er et kæmpe zoo med al verdens dyr. Der var en del dyr, som jeg aldrig havde hørt om.
Vi så et søløveshow og her kan Haunstrup dyreparks søløve show godt gå hjem og vugge. Det her show var mega fedt og det var imponerende så mange kunstner disse søløver kunne.
Vi var henne og sige goddag til elefanterne. Her stod der to dyrepasser henne ved hegnet til elefanterne. På et tidspunkt kommer der en elefant hen til den ene af dyrepasserne og giver ham et halmstrå - tror det er en kærlighedserklæring der siger spar to :) Dyrepasserne så også lidt forbløffet ud, dog begyndet han ikke at spise halmstrået :)
Da vi kom til desmordyrene, spiste vi en banan. Dette var de meget interesseret i og en af dem var næsten ved at kravle helt op til os, for at få et bid.

Onsdag d. 16. april
I dag tog vi igen igen ind til byen. Her tog vi discount udgaven af Harbour Bridge Climb - istedet for at give 1000 kr pr person for at kravle helt på toppen af broen, gik vi en tur på fortorvet.
Der var en fantastisk udsigt ud over Operahuset, så nu har vi vist også nok billeder af den bygning!! :)
Derefter tog vi ind i Queen Victoria Building, som er et kæmpe shopping center for de velhavende. Det var ene dyre tøjmærker og smykkeforhandlere der var derinde, så vi nøjedes med at kigge.

Torsdag d. 17. april
I dag tog vi togturen helt ud til Bondi Beach, da jeg havde set på vejrudsigten at det skulle blive godt vejr. Jeg havde dog ikke taget højde for vinden, så da vi kom derud, blæste det helt vildt. Dog var det ikke så koldt når man bare lå helt fladt ned. Efter kun 1 time i solen overgav vi os og istedet for gik vi rundt og så lidt af Bondi Junction.
Da vi kom hjem, slappede vi af. På et tidspunkt kørte der en bil forbi vores telt og holdte lige ude foran. En dame spurgte om vi ville have noget gratis brød. Dette ville vi da ikke sige nej til. Hun kom fra en kirke og ved siden af kirken ligger Coles (supermarked). Når de lukker om aftenen, får kirken alt det brød der ikke er blevet solgt og så køre de rundt omkring og deler brød ud. Dette var rigtig lækkert.
Hun inviterede os til gudstjeneste dagen efter til Good Friday.

Fredag d. 18. april
I dag tog vi i kirke. Vi vidste ikke rigtig noget om kirken, så vi var lidt spændt på hvad det var for en. Damen fra i går havde fortalt at præstens mand var dansker.
Vi var i god tid, så der var ikke kommet særlig mange. Vi satte os ind med en salmebog. Efter 5 min kom damen fra i går. Hun blev helt vildt glad for at se os. Jeg tror ikke hun havde regnet med at vi kom. Lige pludselig viste alle omkring os at vi var danskerne :)
Gudstjenesten var meget li den jeg er vand til i Danmark. Præsten var meget sur/sørgmodig, men hendes mand fortalte os bagefter, at det var fordi at det var Good Friday, sådan plejede hun ikke at være.
Jeg kendte nogle af melodierne til salmerne vi sang og da de begyndte at bede fadervor, bedte jeg den bare på dansk :)
Efter gudstjenesten (som kun varede 1 time), var der en del der ville snakke med os. Præstens mand og datter kom også hen og snakkede med os. Datteren troede ikke på at vi var fra Danmark. Hun er opvokset i Danmark, men efter 3 år i Australien kan hun ikke snakke dansk mere.
Det var en rigtig sjov oplevelse at være i kirke og rigtigt dejligt.
Resten af dagen skal vi slappe af. Det bliver endnu bedre vejr i dag, så vi prøver måske en anden strand i dag :)
Og så skal vi kun sove i telt 1 nat mere. Åh vi glæder os til ikke at skulle sove i telt mere - det er så vådt og koldt.

Helle  
Et sjældent syn - en koala der er vågen :)
Søløven viser sine knurhår til publikum
Søløven der spiller død
En rød panda - åhh hvor er den sød
Elefanten der kommer med et halmstrå til sin dyrepasser
Et meget underligt dyr, jeg aldrig har set før!!
Løverne holder vagt
Desmordyret der er vild efter bananer :)
Operahuset set fra Harbour Bridge
Circular Quay set fra Harbour Bridge

søndag den 13. april 2014

Salg af bil. Nu med billeder :)

Onsdag d. 9. april
I dag startede for alvor den lange ventetid nede i parkerings kælderen. Vi snakkede en del med dem der holdte overfor os. Det var en tysk par, som også havde holdt der siden i går.  De prøvede at sælge en kassevogn som man kan sove i.
Jeg fik brugt en del af tiden på at læse i en bog og ellers skete der ikke det helt vilde. Jeg tror kun der kom et hold ned for at se på bil og de var kun interesseret i de to kassevogne der var til salg.

Torsdag d. 10. april
I dag skete der noget helt vildt. Der var nogen der var interesseret i vores bil. Det var 3 franskmænd. De kiggede grundigt på bilen og vi fik fortalt en masse om den. De var meget interesseret, dog ville de kun give 6000 $ for den. Dette var helt fint for os, da vi slet ikke havde regnet med at få så meget for den. De ville komme dagen efter med pengene og prøvekør den.
Lidt efter de var gået, kom der et tysk par som også var meget interesseret i bilen. De var MEGET omhyggelig med deres gennemgang af bilen. Jeg tror de tjekkede rillerne på dækkene 5 gange og lugtede til olien. De var lidt specielle og mente at 6000 var alt for meget for bilen. De ville maks give 5600 for den og så ville de have et mekaniker tjek på bilen. Dette var helt fint for os, men hvis der var noget galt med bilen, så ville de have os til at betale for tjekket. Det synes jeg ikke var helt fair. Det blev dog sådan, at hvis vi ikke fik solgt bilen til franskmændene dagen efter, så ville de komme og købe bilen, hvis den gik igennem tjekket.
Så nu håbede vi meget på at franskmændene holdte hvad de lovede og ville komme dagen efter, så vi ikke skulle igennem det mekaniker tjek.

Fredag d. 11. April
Den ene af de 3 franskmænd kom heldigvis i dag og han ville gerne købe bilen. Jubii. Dog kunne vi først få pengene på mandag, da det tog lidt længere tid at få overført penge end beregnet. Dette var vi lidt træt af, men det var der ikke noget at gøre ved. Så vi aftalte med ham, at vi skulle afslutte handlen på mandag.
Heldigvis dukkede det tyske par aldrig op igen. Istedet for dukkede der 3 andre franskmænd op. De var også meget interesseret i bilen. De ville give 5500 $ og de havde pengene med. Dette kunne vi godt lide, men vi sagde til dem at de kunne komme på mandag og hvis vi ikke havde solgt bilen til de andre der, så kunne de få dem. Dette var en aftale.
Resten af dagen brugte vi på at gå lidt rundt i Sydney, hvor vi fik bestilt et cruich, som vi skal på, på Thomas' fødselsdag og vi fik set den botaniske have.

Lørdag d. 12. april
Vi kørte igen ind til parkeringskælderen, ikke for at prøve at sælge bilen, men vi kunne holde derinde gratis og det var tæt på centrum.
Vi gik rundt i byen og fik shoppet lidt. Lige pludselig skriver den ene franskmand til os (ham der kun ville give 5500) at de gerne vil give 5700 for bilen. Dette siger vi nej til og siger at hvis han skal have den i dag, så skal vi have 6100, da vi har en aftale på mandag med dem der vil give 6000.
Lidt efter kommer der svar fra ham, at de vil give 6000 $ og de har kontanter og de vil købe i dag. Det siger vi ja til, da vi gerne vil have den solgt så hurtig som muligt og så vi er sikker på vi ikke bliver snydt.
Vi mødes med dem og vi får lavet papir arbejdet og vi får pengene. Ret vildt at få 6000$ i kontanter!!
Vi får sagt farvel til Black Betty. Ret underligt at vi ikke skal køre i hende mere.
Derefter tog vi ned på Hard Rock cafe for at fejre det. Mums det var lækkert.
Det var heldigvis ret nemt at finde hjem til campingpladsen med tog og det tog kun 50 min, så det var dejligt.

Søndag d. 13. April
I dag har vi slappet en del af. Vi har fået vasket tøj og fået pakket vores tasker, for at se om vi kan have det hele med hjem. Det kunne det heldigvis, så der er ikke noget der skal sendes hjem :)
Resten af tiden her nede, vil vi bruge på at se Sydney og jeg håber på at det bliver en del bedre vejr, så vi også kan bruge noget tid på Bondi Beach.

Helle

Det er hårdt at sige farvel ;(
Verdens største Coca Cola skilt!!

Kæmpe springvand i Hyde Park

Sælgerne og køberne


tirsdag den 8. april 2014

Brisbane plus det løse. Nu med billeder

Torsdag d. 3.4.14
I dag ankom vi til Brisbane. Her skal vi overnatte i 2 dage. Det er godt nok den dårligste campingplads vi har overnattet på indtil videre. Alt hvad campister skulle bruge lå langt væk og der var ikke engang et rigtig køkken!!
Vi tog op på bjerget Mount Coot-tha. Her var en rigtig flot udsigt ud over Brisbane. På bjerget lå der også en cafe, så vi fik lige eftermiddagskaffe sammen med udsigten J
Da vi kom hjem til campingpladsen, gik vi ned i et indkøbscenter for at handle lidt ind. Receptionisten på campingpladsen fik det til at lyde som om, at indkøbscenteret lå lige ved siden af campingpladsen, men det blev dog til en lidt længere gåtur. 

Fredag d. 4.4.14
I dag tog vi ind til Brisbane centrum. Vi ville ikke køre derind i vores egen bil pga. trafikken og parkeringsmulighederne, så vi tog bussen. Det var dog lidt dyrere end vi havde regnet med. For en 20 minutters køretur gav vi 80 kr.!!
Vi tog en tur i et pariserhjul som var 60 meter høj. Her kunne vi se en del af Brisbane. Derefter tog vi en færge rundt på floden, som går rundt om Brisbane. Vi blev sat af ved den Botaniske have. Her var der rigtig mange planter fra forskellige lande. Der var mange mennesker der holdte deres frokostpause i haven. Vi så 2 mænd som lå og solede sig i deres habit. Det så ret sjovt ud.
Vi tog ind på gågaden, hvor vi kiggede i lidt butikker og fik handlet ind. Herefter tog vi hjem til campingpladsen og slappede af.

Lørdag d. 5.4.14
I dag tog vi fra Brisbane for at køre længere syd på mod Gold Coast. På vejen stoppede vi ved en regnskov hvor man kan gå på en sti oppe under trækronerne. For mig var dette lidt vildt, da jeg har højdeskræk, men det var godt nok også flot.
Herefter tog vi ud til den campingplads vi skulle overnatte på. Vi fik tjekket ind og blev eskorteret hen til vores site af en medarbejder. Det var godt nok fansi.
Vi kørte ind til Surfers paradis, hvor vi tog ind i et Hunted House. Den er på 5 sale, så der var nok tid til at blive forskrækket i og hold da op vi blev forskrækket!!
Vi tog ned på stranden for at se på surfere, men overraskende nok, var der ikke så mange surfere som jeg havde regnet med, men der var rigtig mange der lå på strandet.
Da vi kom hjem på campingpladsen igen, tog vi ned i poolen og slappede lidt af.

Søndag d. 6.4.14
I dag tog vi ind til Dreamworld forlystelsespark. Her brugte vi hele dagen på at køre i rutsjebaner og andre sjove forlystelser. Vi prøvede den 2. vildeste rutsjebane i hele verdenen!!  Vi fik også hilst på dyrene fra Madagaskar J


Mandag d. 7.4.14
I dag satte vi snuden mod Sydney. Først havde vi lige et stop ved Cape Byron, som er Australiens østligste punkt. Her var vi oppe ved et fyrtårn. Derfra så vi 5 delfiner, som kom svømmende forbi.
Køreturen fra Cape Byron til Port Macquire, hvor vi skulle overnatte, tog sindssygt lang tid, da der var så meget vejarbejde.

Tirsdag d. 8.4.14
I dag kørte vi meget tidlig af sted, så vi kunne være i Sydney til middag. Der var ikke nævneværdig trafik, men det tog alligevel én time at komme fra nord- til sydsiden af Sydney. Vi har indlogeret os på en campingplads i den sydlige del af byen. Det er vores base de næste elleve dage, hvorfra vi dagligt kører ind til Kings Cross i centrum, hvor Sydney Travellers Car Market ligger. Det er her vi købte bilen, og det er så også her vi sælger den. Vi fik hurtigt ryddet bilen op, og gjort den klar så vi kunne få lavet en sikkerhedsinspektion. For at sælge bilen der skal man have foretaget sådan en inspektion. Det tog kun fem minutter og var ikke særlig krævende. Herefter kørte vi hen for at vaske og støvsuge bilen – den har aldrig været så ren. Huhej og af sted kørte vi ind til Kings Cross.
I eftermiddag fik vi os registreret og vi fik snakket med nogle af de andre backpackere. Idéen er at man sidder der fra kl. 10 – 17 i et parkeringhus (der holder markedet til) og venter indtil der kommer en køber. Vi frygter ventetiden! Vi nåede kun at være der i to timer, og der skete ikke ret meget. Vi ser tiden an og håber på, at der er andre som kan overtage den eventyrlystende bil.

Helle og Thomas
Brisbane set fra Mt. Coot-tha
Brisbane
Wheel of Brisbane
En arkitekt med en rystende hånd. Dette er en bro til fodgængere
Frugten på det afrikanske pølsetræ
Regnskov
Stranden i Surfers Paradise
En anelse lettet efter en tur i en forlystelse
Shark attack
Vi skal jo alle i bad... Selv Black Betty

onsdag den 2. april 2014

Fraser Island. Nu med billeder

Mandag d. 31.3.14
I dag startede vores 2 dags tur til Fraser Island. Vi blev samlet op af en stor bus ved campingpladsen. Den kørte os til færgen, hvor vi skulle gå ombord. På færgen bor der en kat som ligner Garfield og på den 35 minutters sejltur, lavede den også lige så lidt som Garfield gør. I vandet kom der en delfin hoppende forbi færgen.
Da vi kom over på Fraser Island, stod der en 4-hjulstrukken bus og ventede på os. Vi var omkring 25 på turen.
På Fraser Island er der kun sandveje og her må man køre 30 km/t. Man må også køre på stranden der hedder 75 mile beach, her må man køre 80 km/t!!
Vores guide fortalte at enten kunne vejene være dårlige eller virkelig dårlige. Vi var heldige at vejen kun var dårlige, da det lige havde regnet, så sandet var mere stabilt.
Første stop på turen var en sø der hedder Lake McKenzie. Vandet i søen har en lav PH værdi på 4,5. Dette gør at man får en rigtig blød hud. Det siges at, hvis man bader i søen hver dag kan ens hud komme til at se 30 år yngre ud. Min hud nøjes bare med at blive rigtig blød J
Næste stop var Central Station. Her boede der engang mange skovarbejder sammen med deres familier. Engang blev der fældet rigtig mange træer på Fraser Island, de var så dumme at de endda fældede træer der var over 1000 år gamle. Da offentligheder fandt ud af dette, blev industrien hurtigt stoppet.
Vi gik en tur i regnskoven, hvor vi så nogle træarter som man kun kan finde på Fraser Island. Dette var virkelig en regnskov, som jeg forstår det, med lianer og KÆMPE træer. Hold da op dette var flot.
Nu kørte vi så ud på 75 mile beach. Første stop her var SS Maheno, som er et kæmpe skib der strandede på stranden i 1935. Det er det mest fotograferede rustne jern i hele verdenen!! Der er mange der kommer til Fraser Island, kun for at se dette – jeg kunne nok finde noget jeg hellere ville se der J
Så tog vi hen til Coloured Sands. Det er et sted, hvor sandet har 72 nuancer. Guiden mente dog ikke at han kunne finde så mange nuancer og det vil jeg nok give ham ret i, men flot var det.
På stranden holdte der et lille fly. Der var 6 der kunne få en 15 minutters flyvetur rundt på øen og det var Thomas hurtig til at sige ja til. Han så Butterfly Lake, som er formet som en sommerfugl, en vandrerne mile og der hvor Eli Creek springer ud. En rigtig flot tur.
Imens kørte vi andre over til Eli Creek. Her kunne man gå en tur på en rampe langs åen, som endte nede i åen. Så skulle man gå hele vejen tilbage i åen. Dette var rigtigt sjovt, men også ret koldt.
Så gik turen hen til hotellet hvor vi skulle sove. På vejen dertil, så vi mange dingoer. De kommer frem ved tusmørke og finder mad. De spiser vist hvad som helst.

Tirsdag d. 1.4.14
Dagen startede med at vi skulle gå en tur ud til Lake Wabby. Dette foregik i bare tæer, da det var en sandsti hele vejen, og sand i skoene er ikke lige frem sjovt. For at komme ned til søen skulle man ned af en stor sand mile. Dette foregik i hop/løb. Nede ved søen havde vi dejlig lang tid til at sole os.
Herefter gik turen til Champagne Pool. Til vores store skuffelse var det dog ikke en pool med champagne ;) Det er en masse sten der danner en sø når der bliver lavvandet. Det bliver kaldet champagne pool da bølgerne fra havet får det til at skumme. Her havde vi et par timer til at bade og sole os.
Herefter tog vi til Indian Head, som er en stor klippe der ligger helt ud til havet. Da Kaptajn Cook sejlede forbi kunne han se nogle aboriginals på toppen. Deraf dens navn fordi den gang kaldte man alle indfødte indianere. For foden af klippen spiste vi middagsmad. Så gik turen ellers op på klippen. De første 20 meter var ren klippe bestigning, men dette klarede vi fint i sandaler. Oppe på toppen kiggede vi efter dyreliv i havet. Vi fik set nogle skildpadder, en del rokker og vi var også så heldige at vi fik set et par hajer.
Så var turen ved at være slut, men først gik turen lige igennem regnskoven igen, ad den bumpede sandvej.
Da vi kom til færgelejet, var der ingen færge. Vi kunne se at den lå stille ude på havet. Den ventede på at det blev højvandet, så den kunne sejle ind til os. Dette tog en del tid, men til sidst kom den ind til os. Så vi kom rigtig sent hjem på campingpladsen. Det har været en rigtig dejlig og afslappende tur. Fraser Island er et rigtig flot sted. 

2.4.14
I dag tog vi videre syd på. Vi tog kystruten, for at få en flottere tur. Nu er vi så havnet i en by nord for Brisbane. I morgen tager vi ind til Brisbane og bor et par dage.

Helle


Denne træart findes kun på Fraser Island
Bussen
En typisk sandvej igennem skoven
SS Maheno har lagt her siden 1935
Colored Sands
Butterfly lake
I midten af Eli Creek
Dingo på stranden
Vi vandrede på en sandmile

Lake Wabby
Champagne Pools og mange badegæster som ufrivilligt blev en del af vores billede
En rokke set fra toppen af Indian Head 
Færgelejet under lavvande