søndag den 13. april 2014

Salg af bil. Nu med billeder :)

Onsdag d. 9. april
I dag startede for alvor den lange ventetid nede i parkerings kælderen. Vi snakkede en del med dem der holdte overfor os. Det var en tysk par, som også havde holdt der siden i går.  De prøvede at sælge en kassevogn som man kan sove i.
Jeg fik brugt en del af tiden på at læse i en bog og ellers skete der ikke det helt vilde. Jeg tror kun der kom et hold ned for at se på bil og de var kun interesseret i de to kassevogne der var til salg.

Torsdag d. 10. april
I dag skete der noget helt vildt. Der var nogen der var interesseret i vores bil. Det var 3 franskmænd. De kiggede grundigt på bilen og vi fik fortalt en masse om den. De var meget interesseret, dog ville de kun give 6000 $ for den. Dette var helt fint for os, da vi slet ikke havde regnet med at få så meget for den. De ville komme dagen efter med pengene og prøvekør den.
Lidt efter de var gået, kom der et tysk par som også var meget interesseret i bilen. De var MEGET omhyggelig med deres gennemgang af bilen. Jeg tror de tjekkede rillerne på dækkene 5 gange og lugtede til olien. De var lidt specielle og mente at 6000 var alt for meget for bilen. De ville maks give 5600 for den og så ville de have et mekaniker tjek på bilen. Dette var helt fint for os, men hvis der var noget galt med bilen, så ville de have os til at betale for tjekket. Det synes jeg ikke var helt fair. Det blev dog sådan, at hvis vi ikke fik solgt bilen til franskmændene dagen efter, så ville de komme og købe bilen, hvis den gik igennem tjekket.
Så nu håbede vi meget på at franskmændene holdte hvad de lovede og ville komme dagen efter, så vi ikke skulle igennem det mekaniker tjek.

Fredag d. 11. April
Den ene af de 3 franskmænd kom heldigvis i dag og han ville gerne købe bilen. Jubii. Dog kunne vi først få pengene på mandag, da det tog lidt længere tid at få overført penge end beregnet. Dette var vi lidt træt af, men det var der ikke noget at gøre ved. Så vi aftalte med ham, at vi skulle afslutte handlen på mandag.
Heldigvis dukkede det tyske par aldrig op igen. Istedet for dukkede der 3 andre franskmænd op. De var også meget interesseret i bilen. De ville give 5500 $ og de havde pengene med. Dette kunne vi godt lide, men vi sagde til dem at de kunne komme på mandag og hvis vi ikke havde solgt bilen til de andre der, så kunne de få dem. Dette var en aftale.
Resten af dagen brugte vi på at gå lidt rundt i Sydney, hvor vi fik bestilt et cruich, som vi skal på, på Thomas' fødselsdag og vi fik set den botaniske have.

Lørdag d. 12. april
Vi kørte igen ind til parkeringskælderen, ikke for at prøve at sælge bilen, men vi kunne holde derinde gratis og det var tæt på centrum.
Vi gik rundt i byen og fik shoppet lidt. Lige pludselig skriver den ene franskmand til os (ham der kun ville give 5500) at de gerne vil give 5700 for bilen. Dette siger vi nej til og siger at hvis han skal have den i dag, så skal vi have 6100, da vi har en aftale på mandag med dem der vil give 6000.
Lidt efter kommer der svar fra ham, at de vil give 6000 $ og de har kontanter og de vil købe i dag. Det siger vi ja til, da vi gerne vil have den solgt så hurtig som muligt og så vi er sikker på vi ikke bliver snydt.
Vi mødes med dem og vi får lavet papir arbejdet og vi får pengene. Ret vildt at få 6000$ i kontanter!!
Vi får sagt farvel til Black Betty. Ret underligt at vi ikke skal køre i hende mere.
Derefter tog vi ned på Hard Rock cafe for at fejre det. Mums det var lækkert.
Det var heldigvis ret nemt at finde hjem til campingpladsen med tog og det tog kun 50 min, så det var dejligt.

Søndag d. 13. April
I dag har vi slappet en del af. Vi har fået vasket tøj og fået pakket vores tasker, for at se om vi kan have det hele med hjem. Det kunne det heldigvis, så der er ikke noget der skal sendes hjem :)
Resten af tiden her nede, vil vi bruge på at se Sydney og jeg håber på at det bliver en del bedre vejr, så vi også kan bruge noget tid på Bondi Beach.

Helle

Det er hårdt at sige farvel ;(
Verdens største Coca Cola skilt!!

Kæmpe springvand i Hyde Park

Sælgerne og køberne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar