tirsdag den 22. april 2014

Den store dag + det løse

Lørdag d. 19. april. 
Så kom den store dag hvor Thomas havde fødselsdag. Jeg fik vækket ham i teltet med min flotte morgensang og der blev pakket gave op :) 
Derefter gik vi ellers igang med at pakke vores hjem ned, for nu skulle vi ikke sove i telt mere. Yay :)  Helt utrolig nok kunne vi have alle vores ting i vores store rygsække. Jeg tror dog heller aldrig at der har været så meget i dem før :) Og de er også en del tungere end da vi kom her ned.  Vi fik bevæget os op til en genbrugsbutik, som havde lovet at tag imod vores 2 små telte. Turen der op var egentlig ikke så lang, men med 2 tunge tasker på ryggen, bliver den lige pludselig rigtig lang!!  Genbrugsbutikken havde dog skiftet mening og ville ikke have vores telte. De kunne ikke rigtig hjælpe os og de ville ikke smide dem ud i deres container!! Så vi gik videre og det første træ vi kom forbi blev den heldige ejer af 2 telte. Så må vi se hvor lang tid de står der :)  Vi fandt frem til det næste sted vi skulle sove - nemlig et student hostel i en forstad til Sydney. Vi havde bestilt 2 senge på et 4 mands rum. De troede dog vi var 2 mænd, da det stod i deres papir og derfor havde de sat os på et værelse med 2 andre mænd. Da det er imod deres regler at en pige skal sove sammen med 3 mænd, så ville de finde noget andet til os. Istedet for fandt de et 2 personers værelse til os - til samme pris :). Dette gjorde bestemt ikke noget for os :)
Jeg kom i tanke om at når man har fødselsdag i DK så kan man få en masse gratis ting, så jeg gik i gang med at finde steder i Sydney som tilbød gratis ting på sin fødselsdag. Jeg fik også sat receptionisten igang med at finde ting og hun fandt en hel liste over mad og drikke der var gratis på sin fødselsdag eller ugen efter sin fødselsdag. 
Vi kunne desværre ikke nå at få indløs nogle af de gratis ting, da vi skulle på et Sunset Dinner Cruise. Vi kom til at sidde næsten helt ud til vinduet, hvor vi kunne se Operahuset og Harbour Bridge i solnedgang. Dette var rigtig flot. 
Vi fik en 3 retters menu med fri drikkevare til. Dette var rigtig lækkert. 
Dagen før havde jeg ringet til selskabet og fortalt at Thomas havde fødselsdag, så da desserten kom, var der stjernekaster i Thomas' dessert :) 


Søndag d. 20. april 
Dagen før havde vi fundet en hel masse gratis mad man kunne få på sin fødselsdag. En af disse ting var gratis churros for 2. Dette er noget friturestegt brød som man dypper i chokoladesovs. 
Man kunne få dem nede i centrum. De smagte mega lækkert :) 
Herefter gik vi en tur. På et tidspunkt kommer vi til et sted hvor der var en masse mennesker samlet om en scene. Det viste sig at der skulle til at starte et gratis cirkus. Det var vildt fedt hvad de mennesker kunne lave af akrobatik :)    


Mandag d. 21. april
I dag tjekkede vi ud fra vores hostel for at tage over til Wyatt (ham vi boede hos da vi først kom til Sydney). Her skal vi bo de sidste 4 dage. 
Det var rigtig hyggeligt at se ham igen. Vi fik fortalt en helt masse, om hvad vi havde oplevet. Dejligt at være et sted hvor man kender det hele, lidt ligesom at være hjemme :) 
Vi fandt en park tæt på Wyatt's hus hvor vi tog hen og slappede af med en god bog. Jeg var så heldig at finde en dansk krimi iblandt de få bøger der er blevet efterladt af de andre der har boet hos Wyatt :) 


Tirsdag d. 22. april 
I dag tog vi ind til byen, hvor vi så en katolsk kirke. Det er den største på den sydlige halvkugle!! Det var en rigtig flot kirke. 
Herefter tog vi på Museum of Contemporary art. Der var godt nok noget mystisk kunst og det blev hurtigt ret kedeligt, så vi tog hjem for at nyde solen istedet for. 
I går snakkede vi med Wyatt om, at vi ville lave noget dansk mad til ham. Dette endte ud med at vi ville lave frikadeller, Wyatt ville lave nogle grøntsager til og Stefanie (en tysk pige som også bor her) ville lave dessert. 
Så her til aften har vi rigtig hygget os med lækker mad. Stefanie lavede noget mega lækkert dessert, som jeg helt klart skal lave når jeg kommer hjem :) 
De kunne begge rigtig godt lide frikadellerne og Wyatt ville endda gerne have opskriften på det :) 
Så mors berømte frikadeller er nu blevet internationale :) 

I morgen skal vi på et marked, som Stefanie fortalte os om. Ellers skal vi have pakket ned igen igen og gøre os klar til at komme hjem. 

Helle 

En glad fødselar 
Lækkert dessert med stjernekaster :)
Operahuset med lys
Harbour Bridge med lys
En af de fantastiske akrobater
En mere :)
Den katolske kirke
Noget moderne kunst
Laver mad til en hyggelig aften
International hygge :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar