Onsdag d. 23.04.2014
I dag tog vi ind til byen for en sidste gang. Vi tog ind på Paddys Market, hvor man kunne købe alverdens ragelse. Ved en massagebiks blev Helle nærmest slæbt ind i butikken af en meget aggressiv massør. Vi skulle ikke nyde noget.
Helle havde hørt, at man skulle prøve frossen yoghurt. Derfor indledte vi jagten efter sådan en butik. I butikken skulle man selv vælge yoghurt og topping. Det smagte egentlig ret godt. Herefter tog vi hjem og nød solen på Wyatts terrasse.
Torsdag d. 24.04.2014
Nu kom dagen, hvor vi vender snuden hjemad. Ved check-in skranken var der en mand med lidt humor. Da han så billedet i mit pas ville han kun lave boardingkort til Helle. Jeg ser nu heller ikke særlig glad ud på det billede. Dog efter noget mere drilleri fik jeg også et kort.
Ved sikkerhedstjekket blev vi begge tilfældigt udvalgt til at komme en tur i en body scanner. Nu ved sikkerhedspersonalet sikkert hvad vi har fået til morgenmad.
Nu gælder den lange rejse hjem, så om 27 timer ses vi DK.
Thomas
Ingen kommentarer:
Send en kommentar