fredag den 18. april 2014

Turister i Sydney version 2.0

Mandag d. 14. april
I dag tog vi ind til Sydney hvor vi så The Australian Museum. Dette er et kæmpe museum med Aboriginal-, knogle-, mineral- og dinosaurus udstilling. I knogle udstillingen kunne man se en masse forskellige dyre skeletter og endda et par menneske skeletter.
Da det er skolernes påskeferie, var der rigtig mange børn der inde og der var mange forskellige aktiviteter igang.

Tirsdag d. 15. april
I dag tog vi igen ind til Sydney, hvor vi tog færgen over til Taronga Zoo. Dette er et kæmpe zoo med al verdens dyr. Der var en del dyr, som jeg aldrig havde hørt om.
Vi så et søløveshow og her kan Haunstrup dyreparks søløve show godt gå hjem og vugge. Det her show var mega fedt og det var imponerende så mange kunstner disse søløver kunne.
Vi var henne og sige goddag til elefanterne. Her stod der to dyrepasser henne ved hegnet til elefanterne. På et tidspunkt kommer der en elefant hen til den ene af dyrepasserne og giver ham et halmstrå - tror det er en kærlighedserklæring der siger spar to :) Dyrepasserne så også lidt forbløffet ud, dog begyndet han ikke at spise halmstrået :)
Da vi kom til desmordyrene, spiste vi en banan. Dette var de meget interesseret i og en af dem var næsten ved at kravle helt op til os, for at få et bid.

Onsdag d. 16. april
I dag tog vi igen igen ind til byen. Her tog vi discount udgaven af Harbour Bridge Climb - istedet for at give 1000 kr pr person for at kravle helt på toppen af broen, gik vi en tur på fortorvet.
Der var en fantastisk udsigt ud over Operahuset, så nu har vi vist også nok billeder af den bygning!! :)
Derefter tog vi ind i Queen Victoria Building, som er et kæmpe shopping center for de velhavende. Det var ene dyre tøjmærker og smykkeforhandlere der var derinde, så vi nøjedes med at kigge.

Torsdag d. 17. april
I dag tog vi togturen helt ud til Bondi Beach, da jeg havde set på vejrudsigten at det skulle blive godt vejr. Jeg havde dog ikke taget højde for vinden, så da vi kom derud, blæste det helt vildt. Dog var det ikke så koldt når man bare lå helt fladt ned. Efter kun 1 time i solen overgav vi os og istedet for gik vi rundt og så lidt af Bondi Junction.
Da vi kom hjem, slappede vi af. På et tidspunkt kørte der en bil forbi vores telt og holdte lige ude foran. En dame spurgte om vi ville have noget gratis brød. Dette ville vi da ikke sige nej til. Hun kom fra en kirke og ved siden af kirken ligger Coles (supermarked). Når de lukker om aftenen, får kirken alt det brød der ikke er blevet solgt og så køre de rundt omkring og deler brød ud. Dette var rigtig lækkert.
Hun inviterede os til gudstjeneste dagen efter til Good Friday.

Fredag d. 18. april
I dag tog vi i kirke. Vi vidste ikke rigtig noget om kirken, så vi var lidt spændt på hvad det var for en. Damen fra i går havde fortalt at præstens mand var dansker.
Vi var i god tid, så der var ikke kommet særlig mange. Vi satte os ind med en salmebog. Efter 5 min kom damen fra i går. Hun blev helt vildt glad for at se os. Jeg tror ikke hun havde regnet med at vi kom. Lige pludselig viste alle omkring os at vi var danskerne :)
Gudstjenesten var meget li den jeg er vand til i Danmark. Præsten var meget sur/sørgmodig, men hendes mand fortalte os bagefter, at det var fordi at det var Good Friday, sådan plejede hun ikke at være.
Jeg kendte nogle af melodierne til salmerne vi sang og da de begyndte at bede fadervor, bedte jeg den bare på dansk :)
Efter gudstjenesten (som kun varede 1 time), var der en del der ville snakke med os. Præstens mand og datter kom også hen og snakkede med os. Datteren troede ikke på at vi var fra Danmark. Hun er opvokset i Danmark, men efter 3 år i Australien kan hun ikke snakke dansk mere.
Det var en rigtig sjov oplevelse at være i kirke og rigtigt dejligt.
Resten af dagen skal vi slappe af. Det bliver endnu bedre vejr i dag, så vi prøver måske en anden strand i dag :)
Og så skal vi kun sove i telt 1 nat mere. Åh vi glæder os til ikke at skulle sove i telt mere - det er så vådt og koldt.

Helle  
Et sjældent syn - en koala der er vågen :)
Søløven viser sine knurhår til publikum
Søløven der spiller død
En rød panda - åhh hvor er den sød
Elefanten der kommer med et halmstrå til sin dyrepasser
Et meget underligt dyr, jeg aldrig har set før!!
Løverne holder vagt
Desmordyret der er vild efter bananer :)
Operahuset set fra Harbour Bridge
Circular Quay set fra Harbour Bridge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar