søndag den 23. februar 2014

Cradle Mountain

I dag skulle vi til Cradle Mountain. Devonport ligger kun 80 km derfra, men vejene er lidt kringlede så det tog alligevel halvanden time. Vi kørte allerede kl. 9, men da vi kom var der allerede mange biler og busser. Ved at købe en 24 timers billet ind til nationalparken kunne man gratis køre med en shuttlebus.

Makala havde på forhånd anbefalet os at gå op til Marions lookout, hvilket var en vandretur på tre timer t/r. Landskabet vi gik i var rigtig flot og varierende. Vi startede med at gå på et areal, som lignede et engområde, og lidt efter gik vi i skove/bakker. Halvvejs oppe spiste vi frokost ved Crater Lake. Makala havde lavet en lækker madpakke til os, hvor alt hvad vi behøvede var :)
Det allersidste stykke op til selve udsigtspunktet var meget udfordrende og stejlt. Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg havde taget et bjergbestiger-kursus på aftenskole ;) Alle anstrengelserne var udsigten værd! Udsigten til Cradle Mountain var spetakulær, og vi kunne se langt omkring deroppe fra.
Vejen tilbage til shuttlebussen var ret kringlet, men landskabet var imponerende. I løbet af vores tre timers vandren så vi ingen vombats, som der ellers er mange af i området. Vi så kun nogle fugle her og der.

Her til aften var vi nede ved Devonport strand, hvor vi var til en barbecue med Makala's familie. Robert (Makala's far) grillede nogle lækre pølser og nogle hakkedrenge. Efterfølgende spillede vi lidt australsk fodbold (fodbold med en amerikansk fodbold - nu håber jeg ikke at jeg støder nogen). Vi brugte også en del tid på at spille cricket, baghave stil. Det var nu meget sjovt.
Jeg havde taget noget slik med til Robert fra Danmark, og i byt fik jeg en tur i hans 1967 Ford Falcon 5,8 liters V8 pickup. Da han kørte ned ad rampen til motorvejen blev man virkelig trykket tilbage i sædet, og den lavede endda hjulspind imellem et af gearene :)
Vi afsluttede den hyggelige aften med en gåtur ud til et lille udsigtspunkt. Vi kommer til at savne Tasmanien, Makala og hendes familie.

I morgen flyver vi tilbage til Melbourne, hvor Black Betty holder og venter op os. Hun har i den forløbne uge været på værksted, hvor der er blevet fikset lidt og skiftet olie.
Efter at have undsluppet lufthavns-helvedet kører vi mod Great Ocean Road.

Thomas

Mt. Roland - passerede vi på vejen 
2 min. inde i gåturen
Lidt natur
Crater Lake
Crater Lake i baggrunden
Cradle Mountain
Udsigten fra Dove Lake
Eddy og Bruce - Makala og Ben's 
Et sidste billede inden afrejse i morgen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar