søndag den 16. februar 2014

Dyreliv samt Melbourne

Torsdag d. 13.2 Før vi kørte fra Tocumwal, tjekkede Jørgen og Thomas olien og andet på bilen. Jørgen fandt ud af at der ikke var noget rem til airconditionsen. Vi fandt en mekaniker i Tocumwal der satte en rem på for 250 kr., så det var billigt for at få aircondition. Resten af dagen gjorde vi klar til at vi skulle køre dagen efter.

Fredag d. 14.2. Vi kørte fra Tocumwal omkring middag med airconditionen tændt. Da vi havde kørt omkring en time blev det lige pludselig varmt i bilen. Det viste sig at airconditonen ikke virkede. Thomas mente at remmen kunne være sprunget, så vi holdte ind til siden for at se efter. Remmen var der stadig, men den kørte meget langsomt rundt. Der hvor vi havde holdt ind var der en lille mekaniker. Vi spurgte om han havde tid til at se på problemet og det havde han. Han strammede remmen og så var der aircondition igen. Desværre virkede dette ikke i særlig lang tid, og da vi holdte ind for at se hvad der var galt, var det samme problem. 

På tirsdag skal vi have langtidsparkeret bilen i Melbourne lufthavn mens vi er på Tasmanien og der er en mekaniker, så det får han lov til at rode med mens vi er afsted.
Turen til Melbourne gik fint trods varmen. Dog ramte vi lige byen i myldertrafikken, så det tog ret lang tid at komme ud af byen.
Før vi tog fra Tocumwal havde vi bestilt overnatning på en Big4 campingplads, som ligger 30 min kørsel uden for Melbourne. Det er en luksus campingplads i forhold til det vi kom fra. Der er varmt vand, køkken med komfur, mikrobølgeovn og køleskab. Det er så lækkert. Vi har tegnet et medlemskab, så når vi campere på andre Big4 campingpladser, så får vi 10 % rabat. Disse campingpladser findes alle de steder vi skal hen, så det skal vi hurtigt få tjent ind :)

I går, lørdag d. 15.2. tog vi ned til Phillip Island som ligger 60 min. kørsel sydpå. Her tog vi ind på turist informationen, hvor vi købte et 3 turs pas hvor vi kunne se et koala reservat, en gammel gård med dyr og pingvin parade. Vi købte også billet til en chokolade fabrik.
Vi tog først ind for at se koala reservatet. Her er der bygget gangbroer oppe i en højde, så man kan se koalaerne lidt tættere på, da koalaerne sover helt oppe under trækronerne. Koalaer sover 20 timer i døgnet, så de var lidt svære at få øje på, da de ligger helt stille og klamre sig til en gren.
Herefter tog vi ned til den gamle gård med dyr. Vi fandt hurtigt ud af at dette var noget for folk der aldrig havde set en gård før, for her kunne man komme til at malke en ko, se et får der blev klippet og klappe en hest. Vi tog et hurtigt kig rundt og så tog vi afsted igen, da dette ikke var så spændende. Istedet for tog vi hen på chokolade fabrikken. Da vi kom ind, fik vi stukket chokolade kugler i hånden, uhm det smagte godt, så det skulle nok blive godt :)
Vi gik en rundte hvor vi så hvordan de lavede chokoladen. Her kunne man også selv prøve nogle ting, f.eks. at riste, knække og male bønner. På et tidspunkt kommer vi til nogle spillemaskiner hvor man f.eks. skulle slå til en bold på et bestemt tidspunkt for at få den ned i et hul. Hvis man fik bolden kunne man veksle den til en chokolade bold, så vi fik spillet en del :)
En rigtig spændende chokolade fabrik, hvor vi fik smagt en masse chokolade :)
I den ene ende af øen kunne man komme til at se sæler, så vi kørte ud til vandet for at se dem. Der var en masse mennesker derude og havet var rigtig flot, men vi så desværre ingen sæler.
Nu var klokken ved at blive så mange at vi skulle til at finde noget aftensmad. Vi kørte til en by, hvor vi fandt et hyggeligt spise sted. Vi sad udenfor, hvor vi var omringet af måger, som håbede på at vi tabte noget til dem. Flere gange var der en måge der lige var ved at ramme når den kom flyvende lige over en!!
Efter solnedgang kommer de små pingviner op fra havet, for at komme op til deres reder på land. Dette sker omkring kl. 21 og vi havde fået at vide at vi skulle komme i god tid, for at få en god plads, så vi kunne se dem. Vi kørte derhen kl. 18.30, hvor vi tænkte at vi bare kunne sidde i bilen og slappe lidt af, men allerede der var der folk der var begyndt at gå derhen, så vi måtte nok hellere følge med. Vi fik også en rigtig god plads, på en rigtig hård bænk og efter 2½ time får man rigtig ondt i røven :)
Da kl. blev 20.50 kunne man se at der kom noget op fra vandet. Man kunne ane nogle hvide maver og noget der vraltede lige så stille afsted. De kom op i klynger på 10 stykker af gangen. Når de er midt på stranden begynder de at løbe rigtig hurtigt, da de er bange for at blive taget af rovfuglen. Nogle af dem vælter over deres egen fødder, da de er så fede, pga. de skal blive på land i rigtig lang tid. Det var rigtig sjovt at se. Desværre har vi ingen billeder af det, da man ikke må tag billeder :(
Vi var lidt nervøse for at køre hjem, da det nu var blevet rigtig mørkt, men heldigvis mødte vi ikke nogle dyr. I stedet for mødte vi en spritkontrol, så Thomas fik lov til at puste.

I dag, søndag d. 16.2 tog vi ind til Melbourne, hvor vi var på Queen Victoria Market. Dette er et kæmpe marked, som både er inden- og udendørs. Her var simpelthen alt. Indenfor var der et kæmpe madmarked, hvor slagterne stod og råbte om deres tilbud. Hold da op de kan råbe højt!! Det var rigtig spændende at opleve.
Her til aften har vi slappet af. I morgen skal vi have vasket tøj og pakket taskerne, for på tirsdag tager vi flyet til Tasmanien, hvor vi skal være i seks dage. Det glæder vi os rigtig meget til.
I må have det rigtig godt.

Helle                  

P.S. Vi har en del problemer med vores kortlæser. Derfor er der ingen billeder af fx. de søde koalaer. De kommer snarest muligt.

1 kommentar: