Helle og Thomas i Australien: Tocumwal og flyvning

Så er vi kommet til Tocumwal. Vi tog fra Sydney kl. 7.30 i går morges (tirsdag). Vi nåede heldigvis ud af Sydney inden at myldertrafikken startede, så det var ikke så slemt at komme ud af byen. Efter at være kommet fri fra Sydney’s trafik var der nærmest ingen. På vejen hertil opdagede vi hvor øde det kunne være.

Det var ret nemt at finde til Tocumwal, for vi skulle næsten kun køre på en motorvej hele vejen herned. Vi så mange kænguruer på vejen, men de var alle sammen døde og indtørrede :)
Birgitte ringede lidt før vi var hernede, at vi kunne mødes ved en rundkørsel i byen, hvor der hænger et svævefly på en pæl. Efter at vi havde fået hilst på dem, viste de os ned til campingpladsen eller hvad man nu skal kalde det. Det er nemlig mere en resteplads ude i en skov helt nede til Australiens største flod, som hedder Murray River. Det er rigtig flot og dejlig med skygge. Ham vi skulle tjekkes ind hos var ikke hjemme, så vi ville komme senere for at få slået teltet op.

Vi tog hjem til Birgitte og Jørgen, hvor vi fik snakket lidt og derefter tog vi ud på flyvepladsen, for at se deres flyver. (Det er så her Thomas tager over i skriveriet :)). De har anskaffet sig en Schempp-Hirth Arcus M, som betyder at det er en to-sædet som man starte ved egen kraft. Efter starten fældes motoren ind i kroppen, og dermed kan man flyve fri som fuglen. Det er et high performance fly, og er meget harmonisk.

Birgitte inviterede os på aftensmad, så efter vi havde været ude på flyvepladsen tog de hjem for at lave mad og Thomas og jeg tog ud på campingpladsen for at slå telt op.
Manden vi skulle tjekke ind hos var endnu ikke kommet hjem, så vi spurgte nogle australiere om de vidste hvad vi skulle gøre. De fortalte at vi bare skulle finde et sted vi gerne ville være, og så kunne vi snakke med manden dagen efter, så dette gjorde vi så. Vi fandt et dejlig lille sted i skyggen, lige midt imellem to kæmpe campingvogne. De er nok dobbelt så store som campingvognene i DK. Men her slog vi så vores nyindkøbte ”flof flof” telt ud. Det eneste man skulle gøre var at hive i en snor og så foldede teltet selv ud. Nu er jeg bare rigtig spændt på om vi kan få det pakket ned igen :)

Da vi havde fået pakket vores liggeunderlag og sovepose ud, tog vi hjem til Birgitte og Jørgen, hvor de stod klar med dejlig aftensmad. Det bestod af kogte kartofler, grøntsager og lammekød. Det smagte mega godt og det første mad der mindede lidt om det hjemmefra :)
Birgitte og Jørgen er rigtig søde og vi snakkede rigtig godt sammen, så lige pludselig var klokken blevet mange og vi skulle finde tilbage til vores telt. Jeg var lidt spændt på at skulle køre i mørke, da man har hørt så meget om alle kænguruerne der kommer frem om aftenen og hopper ud foran bilerne, men vi mødte heldigvis ikke noget.
Efter en meget varm og hård nat, vågnede jeg kl 5.30 til en voldsom larm. Jeg tænkte nu kommer der et kæmpe dyr og overfalder os, indtil jeg fik hørt ordentlig efter og fandt ud af, at det var fugle der fløjtede. Jeg vil nu ikke kalde det at fløjte, for det lød mere som brøl. Jeg faldt heldigvis i søvn igen, men kl. 6.30 kunne vi ikke sove mere pga. varmen. Thomas begav sig i krig med det kolde brusebad, som tilbydes på campingspladsen – et koldt gys lige fra morgenen.
Vi skulle mødes hjemme hos Birgitte og Jørgen kl. 8.30, da Jørgen og Thomas skulle ud på flyvepladsen for at gøre flyet klar, inden det blev alt for varmt.
Da mændene kom hjem igen, spiste vi frokost og så tog vi alle ud på flyvepladsen, for at sende Thomas og Jørgen af sted. Flyvepladsen ligger ude i ingenting, så der er ingen skygge. Puha jeg troede jeg skulle dø. Birgitte fortalte da vi kom hjem, at der var 36 grader i skyggen!!
Så for mit vedkommende har dagen stået på at sidde indenfor i aircondition og læse bog. Jeg havde ellers en idé om at jeg skulle gå en tur, men det er det simpelthen for varmt til.
I morgen skal jeg ud og have en lille flyvetur hvis vejret er med os. Det bliver spændende at se noget af Australien oppe fra. På fredag kører vi videre til Melbourne, så I må vente og se hvornår I næste gang høre noget fra os :)