| Selfie - klar til afgang fra London |
I Kastrup lufthavn fik Thomas øjenkontakt med Thure Lindhardt. Dog varede romancen meget kort, da Thomas er lidt genert ;)
Vi mødtes med Christoffer, en af Thomas's flyvevenner. Da de begyndte at snakke om den ene og anden fly, gik jeg ud for at shoppe :)
| Pude, tæppe, høretelefoner og en glad japaner |
Flyveturene herned gik rigtigt godt. I London havde vi kun 1,5 time til at skifte fly, hvor vi både skulle skifte terminal og igennem sikkerhedstjek. Men med hjælp fra en bus og lidt hurtig gang, nåede vi det dog.
Flyet til London var bare et lille rute fly, men flyet fra London til Hong Kong og fra Hong Kong til Sydney var meget større. Her fik vi udleveret pude og tæppe og hver havde en skærm med mange film på. Så jeg kunne godt have sparet alle de underholdnings ting jeg havde taget med, for vi endte med enten at se film, sove eller spise.
Jeg havde under hele turen frygtet sikkerhedstjekkene, da jeg har medicin med. Dette har der dog ikke været nogen grund til, for de sagde ikke noget til det.
Men så kom det store sikkerhedstjek i Sydney, som vi havde hørt skræk historie om hjemme fra. Før vi kom dertil skulle vi svare på nogle spørgsmål, om vi havde mad eller dyr med. Et af spørgsmålene var om vi inden for de sidst 6 dage havde været i nærheden af dyr og en gård. Da vi havde sagt ja til dette, kom vi over i en special kø, hvor de tjekke én lidt mere grundig. Dette bestod i at vi blev spurgt om vi havde mad med, hvilket vi kunne sige nej til. Så ville hun se under vores sko og da der ikke var noget skidt, fik vi lov til at gå videre. De kiggede ikke i vores bagage, så vi stod lidt mundlamme, for vi havde regnet med at vi skulle igennem den helt store tur.
Via Airbnb som formidler privat indlogering har vi fundet et værelse hos Wyatt, som bor i bydelen Annandale. Der er ikke langt ind til centrum, og busserne derind går lige udenfor hans dør.
Lige pt. kæmper vi med jetlag, hvilket gør det lidt svært at hænge ordentligt sammen.
Vi kan ikke få SD-kortlæseren på vores computer til at virke, så I må lige vente lidt med at se billeder. Dog har vi tryllet et billede frem, da vi blev lidt lækkersultne i Hong Kong.
| Lækker flymad med fx. Lurpak fra Viby J... Hvad synes du Linda? |
Helle og Thomas

Det bliver far glad for at se men prisen var da også til at føle på
SvarSletknus mor