fredag den 21. februar 2014

Tassie på egen hånd

Jeeeps, dagen startede med at sætte vækkeuret på snooze et par gange. Dette ligger nok lidt til begge vores familier. Nå, men vi skulle i dag afsted på egen hånd. Vi startede med at køre til Wineglass Bay på Tasmaniens østkyst. Undertegnede var navigatør med kort, mens fruen kørte bilen. Området skulle være meget naturskønt, og så var det der at Makala og Ben blev gift. Køreturen derud var på ca. tre timer, men det gik nu meget hurtigt.
Før vi kørte til Wineglass Bay var vi lige et smut i Bicheno, hvor der var et såkaldt "blow hole". Det var et sted hvor vandet kunne sprøjte op vha. bølgerne. Kort fortalt ramte en bølge klippestranden, hvor efter vandet blev presset igennem en kileformet passage i klipperne, hvor efter vandet kom sprøjtende op til alle sider. Vi holdte nu god afstand, da vandet var ret uforudsigelig, mens mågerne var lidt mere vågmodige.
Vi satte kursen mod Wineglass Bay, og efter at have købt en indgangsbillet til nationalparken begyndte vores lange vandren igennem lidt bush. Terrænnet var meget kuperet, hvilket gav en lidt høj puls, men det er jo kun sundt. Udsigten fra udsigtspunktet var den lange gåtur værd!
Da vi forlod Wineglass Bay området var klokken mange, og der var stadig 160 km til Hobart via nogle ret kringlede veje. Makala havde booket et værelse til os på en B&B, som er rigtig lækkert og langt over standarden! Der er alt hvad man behøver og lidt til.
Her til aften var vi ude at spise på en italiensk restaurent, hvor de fx. brugte dansk feta, mums!

I morgen skal vi lidt rundt i Hobart, hvor vi bl.a. skal på et marked og se Mt. Wellington. I morgen eftermiddag returnerer vi til Devonport.

Thomas

Blow hole i Bicheno
Coles Bay i baggrunden
Mystisk klippe på vandreturen
Selfie med Wineglass Bay i baggrunden
Wineglass Bay
Holder lige klippen på plads, så vi kan komme sikkert forbi
En eller anden form for kogle
Wallaby i skyggen af en bil på parkeringspladsen
B&B værelset

Ingen kommentarer:

Send en kommentar